Nyhed no image

Published on oktober 15th, 2009 | by Bjarke Friis Kristensen

4

Nye vilde klip fra Herzogs ”Bad Lieutenant”

Dette er et de mere aparte filmprojekter jeg er stødt på i år. I instruktørstolen finder man Werner Herzog, mens Nicolas Cage i hovedrollen som forvildet betjent render rundt med skarpladte pistoler og et massivt stofmisbrug. Filmen bygger på Abel Ferraras Bad Lieutenant fra 1992, her med en bredskuldret Harvey Keitel i hovedrollen, som korrupt betjent. Ferrara er som bekendt også manden bag den blodige film med det velklingende navn The Driller Killer fra 1979.


Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans, som er filmens fulde titel er et spøjst miskmask af filmpersonligheder – og bestemt en film der ser interessant ud. Ikke mindst pga. Herzog, som er en af undertegnedes personlige favoritinstruktører og manden bag den mesterlige Aguirre, den gale erobrer (Aguirre, Der Zorn Gottes, 1972) som har en vanvittig Klaus Kinski i hovedrollen.

Udover Nicolas Cage indfinder sig på plakaten, står også Eva Mendez, Brad Dourif, Shea Wigham, Val Kilmer og grinebidderen Xzibit på rollelisten.


Traileraddict.com har netop uploadet fem nye klip fra filmen, som kan ses her. Filmen har allerede haft premiere i udlandet, så nu venter jeg blot spændt på at en dansk biografdato bliver annonceret…!

– Se filmens trailer her

Tags: , , , , , , , , , , , ,


About the Author


Back to Top ↑