Endnu en filmtrailer jeg ikke skal se…

Jeg har sådan et lidt ambivalent forhold til filmtrailere. I hvert fald trailere for film jeg ved, jeg skal se. På den ene side er jeg uhyggeligt nysgerrig efter at se, hvordan de første levende billeder til en ventet film ser ud. På den anden side vil jeg helst ikke se noget, før jeg sidder i mørket. Ligesom for at undgå at blive unødigt spændt op til noget, en trailer har ”påduttet” mig – ja, eller at få afsløret alle filmens nøglescener.

Jeg har fx holdt mig fra traileren til Martin Scorseses kommende film Shutter Island. Jeg ved, jeg skal se den – so why ruin the surprise. Well, jeg må dog krybe til korset, for min nysgerrighed vandt, i hvert fald de første små 30 sekunder af traileren, så sparkede fornuften ind og traileren blev stoppet. En anden film jeg ved, jeg skal se er James Camerons Avatar – her vandt nysgerrigheden 15 sekunder ind i traileren, før jeg slukkede. Men så vidt jeg kan forstå, har den første trailer heller ikke ligefrem solgt filmen specielt godt. Det er der bl.a. kommet denne fremragende lille film ud af. Klik her.


Nu har en sprit ny trailer for Avatar så ramt nettet – dog i en bootleg version, derfor den ringe billedmæssige kvalitet (den officielle trailer skulle komme online i næste uge). Den skal jeg heller ikke se, med mindre nysgerrigheden bliver for stor. Men tror nu godt jeg kan holde mig på måtten, indtil filmen rammer de danske biografer d. 18. december.

– Men du kan se den ny trailer her – hvis du da ikke er lige så trailer-fobisk som mig.