Happy Halloween til alle…!

Så er det bare med at finde græskarhovederne, skeletkostumet og gyserfilmene frem – det er Halloween! Så en glædelig Allehelgensaften til alle, håber den må blive fyldt med mugne maddiker, klistret spindelvæv og godt med gys. Her er et billede af en uhyggelig græskarlygte jeg lavede forleden. Så i skæret fra den kan man passende plukke en af filmene fra min top 10 over grufulde Halloween gys og lade uhyggen begynde…!

Eminem går Eddie Murphy i bedene!

Det her kunne godt blive interessant – eller i hvert fald bizart. Eminem er nemlig sat i forbindelse med et noget løjerligt filmprojekt med den fjollede titel Shady Talez.

Det er i sig selv ikke overraskende, at hr. Slim Shady igen kaster sig ud på de skrå brædder, eftersom han jo havde god succes med den semi-biografiske 8 Mile fra 2002. Det overraskende elemement består snarere i det noget mere farverige og bizarre filmkoncept, som er en såkaldt antologi-film. Altså en film, som fortæller en håndfuld små afsluttede historier, i stedet for blot en enkelt.

I Shady Talez er omdrejningspunktet en fiktiv horror-tegneserie, som suger sine læsere ind i sig (!). Hver historie er så lavet med reference til klassikere som Christine, Aliens og The Lost Boys. Men hvor er Eminem så i alt dette? Jo, han vil såmænd sætte sit eget dystre præg på genren (hvad det så end betyder), alt i mens han vil spille op til flere af filmens karakterer… – Hvem sagde Eddie Murphy og The Nutty Professor?

Det er dog ikke meget, som er sluppet ud om projektet endnu, men det lyder tilpas bizart til at kunne blive ret fantastisk – tjaaa, eller noget værre hø. Der er dog tilknyttet en manusforfatter, nemlig Kevin Grevioux – manden bag tegneserien, som Underworld-filmene bygger på – han har sågar også optrådt som vampyren Raze i den første og seneste af filmene. Hmm…

Antologifilmen har dog ikke har haft meget vind i sejlene siden de to første Creepshow-film i 80’erne. Senest har Michael Dougherty dog lavet den fremragende Halloween-antologifilm Trick ’R Treat, så muligvis genren er på vej mod en mindre revival – og mon ikke Eminems navn, kan hjælpe på salget i billetlugerne.

Ulvebanden tumler videre og Bella slår på tæven

Så skete det, mere varulv fra The Twilight Saga: New Moon – eller shape-shifter, i know, men de er jo varulve (i en eller anden forstand).

Efter en noget halvsnalret computergenereret varulve-transformation blev præsenteret i filmens trailer, har jeg bare ventet på noget mere ulve-sjov fra den kommende Twilight-film. Det er der så kommet nu – men er varulvene så mere skræmmende i denne omgang? Næ, godt nok er de enorme og brøler højt, men jeg må sige, at der stadig er mere computer-trylleri end filmmagi involveret… well, nu må vi se.

Nå ja – og læg så lige mærke til en lille fin og feisty detalje fra the girl in trouble, Bella Swan – hun deler sgu lige en håndmad ud..


Som en ulv efter kød – klik her og se seneste indslag om den barske ulvebande, når de fjoller rundt i skovbunden eller som ved et trylleslag forvandler sig til enorme ulve. Imens tænker jeg tilbage på en tid, hvor det ikke var helt uproblematisk, at et menneske pludselig fik abnormt store tænder og mere end bare lidt ekstra hår på ryggen… It’s a full moon…!

Halloween Warm Up – et hjemsøgt hus fyldt med grufulde gespenster

Halloween står for døren, men de kolde og mørke aftener og nætter er her allerede. Så hvad er bedre end at (u)hygge sig med en god spøgelsesfilm? Hjemsøgt – The Haunting in Connecticut er lige præcis sådan en film. Og hvis man som jeg har et forskræmt forhold til hjemsøgte huse, eksorcisme og mørklagte kældre, så er der med garanti lagt op til en neglebidende spøgelsestime.


Der hviler en makaber fortid over det elles tilforladelige hus i Connecticut, som familien Campbell flytter ind i. Familiens søn Matt er kræftsyg, så de har rykket teltpælene op for at bo tættere på det hospital, der tilbyder den fornødne lægehjælp. Men ikke så snart er kufferterne sat i entréen, førend gruen og fortidens gespenster rasler ud af skabene.

Selvom der til tider bruges lige rigeligt med aggressive flashbacks, så stables der en god haunted house feeling på benene med knirkende loftrum og skumle skygger. Der krydres – lige rundhåndet nok – med jump scares, men i flere tilfælde fik de mig til at hoppe i sædet og var med til fastholde suspensen. Chokraten er høj, historien det meste af vejen velfungerende og stemningen olm. Desværre kammer filmen hen mod slutningen over i okkult overkill og bliver unødvendigt larmende. Det tager dog ikke fra filmen, at den formår at skræmme og det ikke kun ved billige chokeffekter. Desuden er skuespillet i top, så når det menneskelige drama fastholdes filmen igennem er det troværdigt – også selvom karaktererne ikke er specielt tredimensionelle.


Jeg vil ikke kalde mig selv sart, når det kommer til at tæske skrækfilm igennem, men denne ramte sgu flere helt rigtige myrekrybende toner i mig. Well, måske det bare er mig, der har et softspot for hjemsøgte huse. Jeg forstår dog ikke filmens lunkne modtagelse. Jovist, det er ikke et mesterværk og flere klichéer trækkes op af hatten, men filmen fungerer, skræmmer og leverer skummel og makaber midnatsstemning – og så skader et par referencer til italienske horror-maestro Dario Argento jo ikke.

Ekstramateriale: Filmen bygger på en virkelig historie, som også kan ses iscenesat i den TV-dokumentar (52 min.), der følger med på udgivelsens anden disc. Desværre er den ikke videre interessant og en melodramatisk voiceover hjælper ikke på uhyggen.

Hvilken version?: Filmen findes i en unrated udgave og så biografversionen, som er den man finder på udgivelsen. Den 10 minutter længere udgave består primært af en håndfuld forlængede scener, mens nogle af scenerne med uhyggelige genfærd og blodige flashbacks er i farver, hvor biografversionens farveskala i disse er mere mat eller slører de grufulde billeder (se detaljeret sammenligning her).

– Jeg pønser desuden på en liste over gode Halloween gys – så keep in touch y’all…

Originaltitel: The Haunting in Connecticut, USA, 2009.

Instruktion: Peter Cornwell.

Medvirkende: Virginia Madsen, Kyle Gallner, Elias Koteas, Amanda Crew, Martin dDonovan, Peter Campbell, Sophi Knight, Ty Wood, Erik J. Berg m.fl.

Spilletid: 92 minutter.

Udgiver: Midget Entertainment.

Vil du instruere Footloose-remaket?

Så har du chancen nu, for Kenny Ortega der ellers skulle have instrueret remaket af Kevin Bacon danse-klassikeren fra 1984 er hoppet fra – tilsyneladende grundet uenigheder om filmens tone og budget. Tjaa, måske han bare er ved at være godt træt af danse moves og musicals. Han har trods alt bl.a. spyttet de tre High School Musical-film ud, er netop nu aktuel med dokumentarfilmen om Michael Jackson, This Is It – og ikke mindst stået for koreografien til Dirty Dancing.

Remaket vil dog ikke bringe Kevin Bacon tilbage i dansefolden, men derimod vil Chace Crawford, jep, Nate Archibald fra Gossip Girl træde i Bacons sted, mens danser og country-stjerne Julianne Hough kridter danseskoene i stedet for Lori Singer, som dansede løs i originalen.


I originalen får Kevin Bacon som bekendt sin sag for, da han flytter ud i en lille konservativ by, hvor han går imod forbuddet mod at danse. Men udover dansen og den stadig velspillende titelmelodi bød filmen også på et neglebidende og helt igennem fantastisk traktor-chicken-race til tonerne af Bonnie Tylers Holding Out For a Hero…!

– Hvordan mon traktor-racet vil tage sig ud i remaket? Her er lidt inspiration…

Aldrig mere akavet Cage!

Hvem husker ikke det photoshop-fuck-up af en plakat til Bangkok Dangerous med Nicolas Cage? Her poserede en ellers cool Cage i en meget mystisk positur. Hans venstre arm nærmest forsvinder ind i et ormehul under læderjakken, mens højre hånd på mystisk vis ser ud til at holde om en usynlig pistol? Virkelig underligt. Faktisk fik plakaten den tvivlsomme ære at blive kåret til årets værste af Internet Movie Poster Awards sidste år. No wonder.

Og den kommende Cage-film Bad Lieutenant: Port of Call New Orleans har allerede hostet en ikke helt igennem vellykket plakat af sig – et vagt forsøg på at ramme noget af originalens råhed? Well, muligvis det er på opfordring fra Cage selv, at der på Ain’t it Cool News er sat en plakat-konkurrence for filmen i gang – bare for at undgå flere akavede plakater med Cage. Denne her kan han dog ikke løbe fra: FEEEVEEEER…!!!


Konkurrencen er desværre kun for folk i USA – men derfor kan man jo godt fornøje sig med de forskellige plakat-komponenter filmselskabet har stillet til rådighed. Enjoy

Endnu en filmtrailer jeg ikke skal se…

Jeg har sådan et lidt ambivalent forhold til filmtrailere. I hvert fald trailere for film jeg ved, jeg skal se. På den ene side er jeg uhyggeligt nysgerrig efter at se, hvordan de første levende billeder til en ventet film ser ud. På den anden side vil jeg helst ikke se noget, før jeg sidder i mørket. Ligesom for at undgå at blive unødigt spændt op til noget, en trailer har ”påduttet” mig – ja, eller at få afsløret alle filmens nøglescener.

Jeg har fx holdt mig fra traileren til Martin Scorseses kommende film Shutter Island. Jeg ved, jeg skal se den – so why ruin the surprise. Well, jeg må dog krybe til korset, for min nysgerrighed vandt, i hvert fald de første små 30 sekunder af traileren, så sparkede fornuften ind og traileren blev stoppet. En anden film jeg ved, jeg skal se er James Camerons Avatar – her vandt nysgerrigheden 15 sekunder ind i traileren, før jeg slukkede. Men så vidt jeg kan forstå, har den første trailer heller ikke ligefrem solgt filmen specielt godt. Det er der bl.a. kommet denne fremragende lille film ud af. Klik her.


Nu har en sprit ny trailer for Avatar så ramt nettet – dog i en bootleg version, derfor den ringe billedmæssige kvalitet (den officielle trailer skulle komme online i næste uge). Den skal jeg heller ikke se, med mindre nysgerrigheden bliver for stor. Men tror nu godt jeg kan holde mig på måtten, indtil filmen rammer de danske biografer d. 18. december.

– Men du kan se den ny trailer her – hvis du da ikke er lige så trailer-fobisk som mig.

Zombie Warm Up – dødgod underholdning!

Jeg bringer en advarsel: de næste 5 minutter står den altså på zombier, så hvis det ikke lige er noget for dig – ja, så scroll ned og følg linket… – men here we go:

Zombier har i adskillige årtier rejst sig fra graven for at frastøde, underholde og gnaske sig gennem et begejstret filmpublikum. Den sejlivede genre har da også med sine forgnaskede kranier, åbne benbrud og blodige headshots en umiddelbare visuel appel. Nu indtager zombierne så igen biograferne, denne gang med den sprøde horrorkomedie Zombieland, hvor en veloplagt Woody Harrelson leverer både grin og gys i massevis.

Zombieland, 2009

Forud for dette dugfriske skud på zombie-stammen er der dog stavret mange levende døde over lærredet. Tilbage i 1932 kunne man første gang opleve zombien i White Zombie med legendariske Bela Lugosi på rollelisten og senere bl.a. også i I Walked With a Zombie (1943) og i Edward D. Woods berygtede Plan 9 From Outer Space (1959). Det var dog ikke de blodige zombier, som senere gik hen og blev genrestandarden.

Den sultne zombie med åbenstående mavesæk blev bragt til live af instruktøren George A. Romero, da han i 1968 tog første spadestik med sin sort/hvide zombie-klassiker Night of the Living Dead. Den blev fulgt af farvefilmene Dawn of the Dead i 1978 og Day of the Dead i 1985. Denne appetitlige trilogi er nu blevet en populær franchise. For Romero lod atter de døde gå igen med Land of the Dead i 2005, Diary of the Dead fra 2007 og senest med Survival of the Dead, som netop har haft premiere i USA.

Dawn of the Dead, 1978

Den langsomt stavrende zombie, som den bl.a. ses i disse film er om ikke død (no pun intended), så i hvert fald blevet udfordret af mere moderne zombier, så at sige. Specielt var Danny Boyles dystopiske 28 Dage Senere fra 2002 med til at træde speederen i bund på kadaverne, som i den grad forstod at løbe sig ind på de skrigende ofre – hvilket også var tilfældet med Zack Snyders effektive Dawn of the Dead-remake fra 2004 og ligeledes den aktuelle Zombieland.

De seneste år har genren haft godt vind i sejlene. Bl.a. myldrer zombierne frem i Robert Rodriquez’ Grindhouse-halvdel Planet Terror (2007), mens de i den spanske [REC] (2007) lurer i mørket. Resident Evil-filmene (2002, ’04 og ’07) er heller ikke er blege for at levere zombie-snask. Ja selv Tobe ”Motorsavsmasskeren” Hooper har bragt de døde til live i Mortuary (2005), mens det irske højland lagde ryg til løjerne i Dead Meat (2004). Og Danmark har også forsøgt sig, dog i mindre skala. Bl.a. med kortfilmen Rådden kærlighed fra 2002 og Codename: Yin/Yang (2006).

Shaun of the Dead, 2004

Ligeså gruopvækkende det kan være at se sine medmennesker blive revet midt over af sultne zombier, ligeså hysterisk morsomt kan de det også være. Det mere end beviste britiske Edgar Wright med den fantastiske og morsomme Shaun of Dead i 2004. Faktisk var det filmen der inspirerede Zombielands instruktør Ruben Fleischer – og det kan ses. For humoren, filmreferencerne og den medrivende splat er på plads. Helt samme niveau når denne amerikanske broder dog ikke, men for pokker, det er stadig medrivende og ikke mindst morsom zombie-underholdning.

Der er levende døde nok at tage af – og heldigvis kan man plukke nogle af genrens bedste titler ned fra DVD-hylderne. Lige fra Romeros klassikere over italienske Lucio Fulcis Rædslernes Grønne Ø (1979) og videre til rækken af nye zombie-film. Så der er nok at varme op med, inden man bevæger sig ind i mørket for at se de levende døde blive revet midt over eller onduleret med en banjo af Woody Harrelson i Zombieland.

– …og så ikke et ord mere om zombier lige foreløbig…! fingers crossed… – og som et plaster på såret, værsågod.

Kowabunga – nye ejere til seje padder!

Ingen tvivl om at de fire skildpadder fra Teenage Mutant Ninja Turtles er nogle gæve ninjaer, men de er åbenbart også en god sjat dollars værd. I hvert fald har Nickelodeon (dem som bl.a. ejer den vanvittige Svampebob Firkant) valgt at smide intet mindre end 60 millioner dollars efter rettighederne til de pizza-ædende Leonardo, Michelangelo, Donatello og Raphael. En ny æra for de fire mutanter er begyndt…


Planen er – igen – at reintroducere skildpadderne, selvom det faktisk skete så sent som i 2002. Anyways, planen af opkøbet er få lavet en animeret tv-serie samt en ny spillefilm til 2012 (og helt sikkert også at få langet en masse merchandise over disken). Jeg håber så bare på at rygterne om en ny live action film taler sandt.  Men altså, uanset hvad, så er et gensyn med Turtles et plus i min bog – de er i hvert fald en del af min populærkulturelle opdragelse – ikke mindst de farverige film og tegnefilm fra 90’erne.

Det hele begyndte tilbage 1984 med en tegneserie af Kevin Eastman og Peter Laird, den var i sort/hvid og ikke videre børnevenlig – dette var begyndelsen på hvad der senere skulle gå hen og blive en af de mest populære franchises. En mere børnevenlig tegneserie fulgte, samt tegnefilm, legetøj, spillefilm, computerspil, penalhuse, pizzaer osv.

– Well, de grønne padder er altså langt fra lagt i graven – man kan således se frem til eller frygte for deres fortsatte hærgen, jeg glæder mig i hvert fald. KOWABUNGA…!

Charmetrolden Trier er bedst!

Eller i hvert fald i Norden. For med den både smukke og gruopvækkende Antichrist har den gæve filmskaber inkasseret prisen for Nordens bedste film 2009, som uddeles af Nordisk Råd. Han slog således Finland, Island, Norge og Sverige. Prisen overrækkes dog først ved prisuddelingen i Stockholm den 27. oktober.

Spøgefuglen Trier er glad for prisen, som han bl.a. gav følgende selvironiske kommentar med på vejen: ”De andre film må eddermame have været dårlige, hvis min film er den bedste i Norden i år”. Well, muligvis manden har ret. Jeg har dog ikke set nogle af de konkurrerende film, men glæder mig til at se Finlands bidrag, gyseren Sauna – som by the way snart lander på det danske marked.

At der følger små 350.000 kroner med prisen er heller ikke helt dårligt, eller som Trier udtrykker det: ”Jeg blev engang spurgt, hvad jeg synes om filmpriser. Jeg svarede at filmpriser da var skønne, hvis der fulgte kontanter med og det gør der jo her. Og penge er jo en god ting. De kan få enhver rebel til at kaste sig ned på gulvet, falde om på ryggen og sprælle som en fisk” – som en fisk i vand…!

Jeg er selv ret begejstret for Antichrist, som jeg er spændt på at give en gensyn, når den lander på DVD. Og der er faktisk allerede en ny film på vej fra Trier. Det er dog ikke meget, der i første omgang afsløres af projektet. Filmens titel bliver Melancholia og vil være et psykologisk drama og katastrofefilm. Hvilket lyder meget interessant. Trier tilføjer selv den enkle slaglinje: ”No more happy endings!” – så er stilen lagt. På Zentropas hjemmeside flankeres nyheden af et billede, hvor Jorden er på kollisionskurs med en stor fremmed planet. Mon vi kommer til at se små grønne mænd i den kommende film, nu får vi se – filmen starter i hvert fald optagelser sommeren 2010 et sted i Europa.

Kilde: Politiken.dk